Mange reklamekøbere har problemer med at levere korrekt billedemateriale til bureauerne. Navnlig når det gælder billeder, som skal benyttes til tryk. Denne artikel giver nogle grundlæggende informationer om, hvordan man finder ud af om et billede er velegnet til tryk eller web.
Billeder til tryk
Billeder til tryk skal være højopløsning. Denne type billeder ligger typisk i en opløsning på 300 dpi. Hvis dette ikke er oplyst, kan nedenstående tommelfingerregel benyttes.
Filtype
Billedestørrelse i cm
Billedetyngde i MB (gnmsn.)
.TIF
5 x 5 cm
1.2
.TIF
10 x 10 cm
3.0
.TIF
15 x 15 cm
5.0
.JPG
5 x 5 cm
0.7
.JPG
10 x 10 cm
0.9
.JPG
15 x 15 cm
1.1
Billedernes tyngde (MB) kan dog variere en del alt efter om billederne er komprimeret eller ej.
Men du kan dog være sikker på, at et billede på under 1-200 Kb IKKE kan bruges til tryk - et sådant billede vil altid være et lavopløsningsbillede.
Du kan også være sikker på, at billeder som vises på en webside, ikke er højopløsningsbilleder. Højopløsningsbilleder på en webside vil typisk være vist som et link ... enten i form af en tekst: Download højopløsningsbillede af produkt A (596 Kb) eller som et minibillede, der linker til højopløsningsbillede.
Filformater kan udover .TIF og .JPG være .PSD, .BMP eller .EPS. Alle disse formater vil uden videre kunne åbnes og benyttes af en grafiker.
Det gælder derimod ikke .PDF filer, som næsten altid er lavopløsningsfiler.
Billeder til web
Billeder til web er lavopløsningsbilleder. Hvis du højreklikker på billedet på denne side og vælger »Egenskaber«, vil du se, at billedet fylder 21.769 byte (= 21,8 Kb) - det er altså et lavopløsningsbillede, som kun kan bruges til web.
Som grundregel er det en god idé at give grafikeren højopløsningsbilleder, som han selv kan konvertere til lavopløsningsbilleder ... dette giver de bedste resultater.
MEN - du kan også benytte billeder, som er vist på nettet, og som du har downloadet med højreklik.
Men vær opmærksom på:
et sådant billede kan aldrig blive bedre end du ser det. Er kvaliteten du ser i orden - ja, så vil billedet kunne bruges
et sådant billede kan ikke skaleres op i størrelse
et sådant billede kan ikke benyttes som grundlag for en animation eller anden billedebehandling - udgangskvaliteten er simpelthen for lav.
Billeder til web er stort set altid af formaterne .JPG eller .GIF.